Er der orden i tingene?
Som vikarbureau kan vi, fra tid til anden, godt føle vi driver vores forretning fra Øretævernes Holdeplads. Mange virksomheder har travlt, der mangler kvalificeret arbejdskraft i mange brancher, og tid er generelt en knaphedsfaktor på arbejdspladserne. Derfor kan det godt gå ”lidt for hurtigt”, når der bestilles mandskab.
Der er 2 overordnede regelsæt dit vikarbureau skal kende og følge
Vikarbureauer har to overordnede regelsæt de skal følge, når de ansætter og udlejer arbejdskraft. På den ene side er der Vikarlovgivningen, som siden 2013 har reguleret forhold i forbindelse med ansættelse af vikarer. På den anden er overenskomsterne, som er de overordnede rammeaftaler arbejdsgiver- og arbejdstagerforbund forhandler hvert tredje år.
Hvis du som brugervirksomhed – kunde hos et vikarbureau – lejer mandskab, er du selvfølgelig forpligtet af den samarbejdsaftale du har med dit vikarbureau. Men har du tiltrådt en overenskomst, er du ansvarlig for at overholde de vilkår, der er aftalt – ikke bare for dine egne medarbejdere, men også for de medarbejdere, du lejer af dit vikarbureau.
I sidste ende er det dig der kan komme i klemme
Hvis du lejer vikarer, bør du altså være sikker på, at dit vikarbureau forstår – og overholder – de vilkår, der fremgår af din overenskomst. For i sidste ende er ansvaret dit. Og konstateres det, at ”dine” vikarer ikke er ansat og aflønnet efter de gældende regler, ja så er der en risiko for, at du skal til lommerne.
I Danmark arbejder vi selvfølgelig med en forventning om ”ordentlighed”. Men selv om tillid er godt, så er kontrol altså stadigvæk bedre.
Læs også: Udenlandsk arbejdskraft er stædigvæk tabu i Danmark
Har du tiltrådt en overenskomst, bør du holde ekstra godt øje med disse 4 punkter.
1: Spørger dit vikarbureau, hvorvidt du har tiltrådt en overenskomst – og i givet fald hvilken?
Hvis ikke:
- Så kan der ikke udarbejdes en korrekt ansættelsesaftale
- Hvordan beregnes tillæg for arbejde udenfor tidsrummet 18.00 – 06.00?
- Hvilke satser anvendes for tillæg til normal timeløn?
2: Spørger dit vikarbureau, hvilken arbejdstider dine vikarer skal følge?
Hvis ikke:
- Så er det umuligt at afregne tillæg for overtid mv.
- En almindelig arbejdsuge er 37 timer, men hvordan skal vikaren aflønnes;
- Hvornår er vikaren faktisk berettiget til overtidstillæg?
- Hvilke tillæg skal de have for hvilke timer?
3: Spørger dit vikarbureau, hvilken løn du betaler dine egne medarbejdere?
Hvis ikke:
- Hvordan skal vikarbureauet så kunne sikre ”ligebehandling”? (og ja, har du tegnet overenskomst, så træder overenskomstens betingelser foran Vikarlovgivningens krav om ligebehandling)
4: Giver vikarbureauet tilbud om en timepris – uden at vide, om du har tegnet overenskomst?
Hvis de gør, så er der to forhold, du bør overveje;
- Betaler du ”for meget” for en times arbejde?
- Får vikaren for lidt i løn?
Vikarbureauet har nemlig nøjagtig samme omkostninger til sociale omkostninger på sine medarbejdere, som du har på dine egne. Derfor kan en timepris, som er lavere end ”vikarens løn x ca. 1,45” være et tegn på at vikaren ikke får den rigtige løn, eller at der ikke afregnes sociale omkostninger efter gældende regler.
Så er vi tilbage ved artiklens overskrift – Dine vikarer er DIT ANSVAR
Hvis du ikke har tiltrådt en overenskomst, så kan det være en smule mere krævende at lave en god og fyldestgørende ansættelsesaftale. Uden en overenskomst skal/kan partnerne nemlig selv forhandle en aftale om arbejdstid, aflønning, tillæg og så videre. Det kan sagtens gøres ”efter bogen”. Det kan kræve lidt flere afklarende spørgsmål.
Vil du vide mere?
Send os en mail eller ring til os på 3215 1010