Rette match

Få kvalificeret arbejdskraft, der kan løse opgaven for dig.

Tryghed

Vi sikrer at lovgivningen på vikarområdet er overholdt.

Full service

Vi gør tingene for dig - og vi har styr på det vi gør.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet

Flaskehalse på arbejdsmarkedet stiller krav til din virksomheds evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning ser ud til at blive fire år forsinket. Det har på nuværende tidspunkt resulteret i dagbøder på mere end 80 millioner. Sygehuset i Køge forventes foreløbig at blive seks måneder forsinket. I begge tilfælde tilskrives det mangel på materialer og arbejdskraft.

Blandt vores kunder i metalindustrien fortælles om betydelige usikkerheder omkring levering af stål – og heraf følgende leveringstider på omkring seks måneder. Samtidig kæmper flere virksomheder fortsat med flaskehalse på arbejdsmarkedet, der giver problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dels fordi der er en grundlæggende mangel på arbejdskraft, og dels fordi der skal sluges nogle kameler i forhold til lønniveau, sammensætning af arbejdsstyrken, ledelse af kulturforskelle og håndtering af fordomme.

Indholdsfortegnelse

Trods stor usikkerhed er der gang i dansk erhverv.

De seneste mange kvartaler har stået i usikkerhedens tegn på arbejdsmarkedet. Den tidligere politiske ledelse i USA, Brexit, bankskandaler, hvidvaskning, klimalov, boligbobler og en pandemi har fyldt massivt i pressen og i snakken rundt omkring på arbejdspladserne. Vi er blevet testet på holdninger, tålmodighed og tilpasningsevne. 

Trods uvished og frygt for økonomisk krise og sammenbrud er ledigheden i de kolde vintermåneder december – februar, iflg. Arbejdernes Erhvervsråd, kun steget med 19.300 – eller beskedne 5.600 personer flere end de foregående fem år. Dog må det formodes, at Coronastøtte har holdt et antal ”kunstigt i live”, og at fyringer, virksomhedslukninger og øget arbejdsløshed viser sig, når hjælpepakkerne ophører, tilbud genberegnes med nye råvarepriser, og moms- og skattelån mv. skal tilbagebetales. 

Kulturlivet, oplevelsesindustrien og store dele af detailhandelen har lidt under nedlukning, og flere virksomheder er truet på deres fortsatte drift. Samtidig har dagligvarehandelen, byggemarkeder, ejendomsmæglere m.fl. haft ekstraordinært travlt. Og det har byggebranchen og dens samarbejdspartnere også. Der renoveres, nybygges, energiforbedres og byfornyes på fuld damp. I hvert fald i det omfang, der er ressourcer til det. Ordrebøgerne er fulde, men der mangler både materialer og arbejdskraft til, at få opgaverne gjort færdige. Desuden stiger priserne på træ, stål og mange andre materialer samt på den arbejdskraft, der allerede en mangelvare.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet

Danmark mangler arbejdskraft, og det skaber flaskehalsproblemer.

Det er en gammel nyhed, at der mangler faglært arbejdskraft i flere brancher, at mobiliteten på arbejdsmarkedet er begrænset, og tiltrækningen af unge mennesker til håndværksfagene er ikke gået efter planen. Samtidig er mere en fem % af arbejdsstyrken i dag over 60 år, og det forventes derfor, at omkring 140.000 faglærte vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende 10 år.

Arbejdsgivere er i kamp om at tiltrække de bedste arbejdstagere.

Manglen på arbejdskraft betyder, at der er en øget konkurrence om at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere, som kan og vil medvirke til at holde produktionen i gang. De mest attraktive arbejdspladser får lov at vælge først, og de virksomheder, der ikke formår at gøre sig synlige og tilstrækkeligt spændende for potentielle nye medarbejdere, forventes at blive udfordret på levebrødet i fremtiden. Derfor kan det være en rigtig god ide at give sin virksomhed og selvforståelsen et grundigt ”servicecheck”.

Skal vi hjælpe dig med at finde kvalificeret arbejdskraft?

Udenlandsk arbejdskraft holder gang i danske byggepladser.

Gennem de seneste mange år har manglen på arbejdskraft delvis kunne afhjælpes gennem tiltrækning af et stort antal udenlandske medarbejdere, som er søgt mod Danmark og andre vestlige industrilande for at arbejde som vikarer. I første kvartal af 2019 var 216.000 udlændinge beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Men i takt med øget levestandard, forbedrede arbejdsforhold og øget indkomst i vikarernes hjemlande, kræver det stadig mere at tiltrække og ikke mindst fastholde disse medarbejdere.

Udpræget mangel på arbejdskraft inden for industrien og byggeriet.

I april 2019 offentliggjorde Arbejdsmarkedsstyrelsen, at 38% af virksomhederne inden for Industrien, 38% inden for byggeriet og hele 42% inden for information- og kommunikation i Region Sjælland manglende medarbejdere. Virksomhederne er gået glip af formuer i manglende færdiggørelse og levering!

Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste Rekrutteringssurvey, udgivet i marts 2021, slår med 7 tommer søm fast, at det kan være meget vanskeligt at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. I løbet af de seneste seks måneder har danske virksomheder gennemført 74.700 mislykkede søgninger efter arbejdskraft – de er endt resultatløse. Det bør fjerne enhver forestilling om, at rekruttering er en ”ekspeditionsopgave”, og samtidig understrege at det er et fejlskøn af dimensioner, at forvente kvalificeret arbejdskraft kan skaffes som impulskøb – her og nu.

Udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft.

Som rekrutterings- og vikarbureau lever vi af at udleje kvalificeret arbejdskraft. Men i erkendelse af, at det er mere end almindelig vanskeligt at rekruttere medarbejdere lokalt, bliver mere end 90 % af vores vikarer inden for byggeriet og metalindustrien rekrutteret i udlandet med henblik på ansættelse i længerevarende vikariater. En opgave, der bestemt ikke er blevet lettere de seneste år. 

Selv om manglen på arbejdskraft længe har stået højt på den politiske dagsorden, overraskes vi stadig af akutte forespørgsler på ”en superdygtig og erfaren medarbejder, som ikke forlanger alverden i løn, og som kan starte på et job i morgen”. Sådan en opgave ligger ikke lige til højrebenet, men inden for de gældende regler er det faktisk muligt at levere alle tre elementer. Bare ikke på én gang. Som kunde må du kun vælge to! De dygtige folk er i job, ingen kan eller vil arbejde for en lavere løn, end markedet tilbyder, og opgaven med at få en udenlandsk medarbejder rekrutteret, ansat, transporteret, indlogeret, covid-testet, klædt på og bragt til arbejdspladsen – det klarer vi altså ikke over nat.

Læs også: Mandskabsudlejning – udlejning af mandskab på en ordentlig måde

Flaskehalse på arbejdsmarkedet stiller krav til arbejdsgivere.

Når vi rekrutterer i udlandet, er vi meget bevidste om kulturforskellene, der betyder, at det ”vi er vant til” ikke er det samme, som ”de er vant til”. Hvor vi i Danmark forventer selvstændighed og frit initiativ af medarbejderne, er mange udenlandske medarbejdere vokset op i arbejdskulturer, hvor man sjældent får ros for at handle på egen hånd. Det stiller krav om en tydelig delegering af opgaver og tilstedeværende ledelse i forhold til de udenlandske medarbejdere.

Mange vikarer har en bred faglig profil og vil derfor være i stand til at løse flere forskellige håndværksmæssige opgaver. I andre tilfælde oplever vi efterspørgsel efter ”specialister”, med en kombination af faglig, der svarer til at, at vi skal indfange en ”enhjørning” – og dem er der altså ikke ret mange af. Derfor kan det være værdifuldt at anlægge en fleksibel tilgang til kompetenceprofilen, sådan at kunde og rekrutteringsvirksomhed i forening kan finde alternative løsninger, som alligevel tilvejebringer de kvaliteter, der kan hjælpe brugervirksomheden i mål.

FAQ

Flaskehalse på arbejdsmarkedet er et udtryk for mangel på ressourcer. Det kan være i forhold til materialer, produktionskapacitet eller i forhold til efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne har opgaver i ordrebogen, men mangler ressourcer til at få opgaverne udført. De senere år har flere delmarkeder været plaget af flaskehalse – herunder byggeriet og metalindustrien.

Flaskehalse betyder tab af produktion, effektivitet eller måske endda af ordre. Flaskehalse kan med andre ord resultere i tab af omsætning, indtjening og på sigt – af arbejdspladser, fordi kunderne søger andre muligheder for, at få deres efterspørgsel tilfredsstillet. Både producenter og kunder kan tænkes at rette blikket mod andre markeder, hvor mulighederne her og nu er bedre. Betyder det, at arbejdspladser flyttes ud af landet, svækkes dansk økonomi.

Flaskehalse har ikke kun betydning for, hvorvidt en virksomhed er i stand til at producere og levere i overensstemmelse med ordrebogen. Manglen på råvarer og arbejdskraft betyder, at priserne presses i vejret. Konsekvensen kan være tab af konkurrenceevne og dermed tab af forretningsmuligheder.

I forhold til at tiltrække arbejdskraft, vil det derfor kunne betyde, at den vandrende arbejdskraft søger mod andre virksomheder eller andre markeder, hvor lønnen er højere, eller hvor leveomkostningerne er mindre.

Mangel på håndværkere

Udbud og efterspørgsel – Det er arbejdstagerens marked pt.

At gå på kompromis med sine overbevisninger, sin vanetænkning – grundlæggende behov – kan være en bitter pille at skulle sluge. Men det kan være en nødvendighed, fordi det umuliges kunst nogle gange bare er – umuligt. Også markedet for arbejdskraft er styret af udbud og efterspørgsel. Og det er ikke kun i Danmark, vi må kæmpe for at tiltrække ressourcer. Efterspørgslen er lige så stor uden for vores grænser, og derfor har vikarerne ofte flere jobs at vælge imellem, og det betyder sjældent noget, om deres rejse skal bringe dem til Bergen, Billund eller Bordeaux.

Det, der virkelig betyder noget for medarbejdere, som ansættes i midlertidig beskæftigelse, er, hvad de kan få for deres arbejdskraft og deres tid, som de kun kan sælge én gang – derfor har det ofte stor betydning for virksomhedernes evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvor længe en kontrakt løber? Hvad består jobbet af? Hvad er timelønnen? Hvor mange timers arbejde udbydes? Hvilke muligheder er der for evt. hjemrejse under forløbet? Det kan være en god ide at overveje, hvor langt man er villig til at gå – og hvad det betyder, hvis man vælges fra som arbejdsplads.

Som arbejdsgiver kan man altså stå over for en forhandling – og et dilemma i forhold til at skulle gå på kompromis. Ofte er det små ting, der kan give store resultater, og det bør sammenholdes med, hvad det koster, når produktionen står stille?  Når der skal arbejdes over? Eller når du leverer for sent – og måske mister en kunde?

Vi anbefaler altid at gå i dialog med dit rekrutterings- og vikarbureau i god tid. Her er markedsforståelse og erfaring ofte værdifuld, når I sammen skal planlægge den fleksible bemanding.

Skal vi hjælpe dig med at finde din nye medarbejder?

Har du lyst til at vide mere om, hvordan du kan få adgang til ekstra ressourcer, og hvad det kræver at ansætte kvalificerede medarbejdere på vikarbasis, er du velkommen til at kontakte os på +45 3215 1010

Del blogindlæg

Facebook
LinkedIn

Nyeste blogindlæg

Kontakt procur vikar

SKAL VI HJÆLPE DIG MED AT FINDE KVALIFICEREDE MEDARBEJDERE?

Hvis du udfylder formularen nedenfor – så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Lad os være din (ekstra) personaleafdeling.

Vi er til for dig, der gerne vil:

Kontakt os og hør om alle fordelene ved at være på forkant og samarbejde med et vikarbureau, der tager din virksomhed og dine opgaver seriøst.