Rette match

Få kvalificeret arbejdskraft, der kan løse opgaven for dig.

Tryghed

Vi sikrer at lovgivningen på vikarområdet er overholdt.

Full service

Vi gør tingene for dig - og vi har styr på det vi gør.

Mangel på arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked

Omstilling og opkvalificering er nøglen til fortsat vækst og kvalificeret arbejdskraft.

Når vi bevæger os rundt i Danmark, tårner byggekranerne sig op flere steder. Det er rigtigt positivt, og faktisk ser vi i dag brancher og erhverv, hvor der er en decideret mangel på arbejdskraft. Særligt ser vi, at virksomheder efterspørger veluddannede faglærte medarbejdere.

Indholdsfortegnelse

Der bygges sommerhuse, hoteller, broer, veje, og arbejdet med verdens længste sænketunnel bringer pludselig Lolland til et hektisk center for udvikling. Der udlægges nye boligområder, og i de store byer bygger man højere og højere. Skoler, institutioner og andre offentlige bygninger får en tiltrængt ansigtsløftning. Alt sammen med fokus på grøn omstilling og effektiv fremstilling og til gavn for både Danmarks økonomi og beskæftigelsen i flere erhverv.

Et år inde i corona-pandemien, hvor vi med sikkerhed kan forvente, at der vil komme en større regning for de mange, lukkede butiksdøre, afbestilte produktionsordrer og manglende eksport, ser det stadigvæk ud til, at der er brug for arbejdskraft hos mange virksomheder. Udfordringen ligger i, at erhverv og virksomheder undgår at løbe ind en mangel på kvalificeret arbejdskraft i form af faglærte medarbejdere. Og her tegner der sig et billede af et arbejdsmarked, der kommer til at stille store krav til ledelse, uddannelse og politiske initiativer.

Vækst arbejdsmarkedet

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark afhjælper flaskehalse på arbejdsmarkedet.

I begyndelsen af 2019 konkluderede Dansk Metal i en undersøgelse, at der aldrig har været så mange udlændinge i beskæftigelse i Danmark. I alt tjente 215.000 udlændinge deres løn i Danmark. Det er godt 15.000 flere end året før. Samtidig var der iflg. Danmarks Statistik godt 100.000 danskere registrerede som ledige. I november 2020, hvor Covid-19 holdt os hjemme, på behørig afstand og behørigt afsprittede, var ledighedstallet 103.700.

Læs også: Flaskehalse på arbejdsmarkedet stiller krav til din virksomheds evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

FAQ

Der er en udtalt mangel på arbejdskraft i flere brancher. I en længere årrække har der været underskud af fagligt kvalificeret mandskab i produktionsindustrien, som har betydet, at ikke bare lavtlønsjob er udført af udenlandsk arbejdskraft. Også byggeriet og jern- og metalindustrien har gennem flere år hentet et betydeligt antal medarbejdere til landet. Særligt fra Østeuropa.

Den fortsatte mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft i byggeriet og i metalbranchen har i en årrække kunne løses ved at importere arbejdskraft fra udlandet. I Østeuropa har der i samme periode været både en øget ledighed, et socialt sikkerhedsnet, der ikke byder på samme hjælp til ledige, som vi kender det i Danmark. Samt en generelt lavere levestandard, som har gjort det attraktivt for den udenlandske arbejdskraft at komme til Danmark og de øvrige vestlige industrilande.

Danmark har en betydelig gruppe af borgere, der enten er uden for arbejdsmarkedet (ledige), eller som er beskæftiget som ufaglærte. Den teknologiske udvikling fører til øget automatisering, og dermed et reduceret behov for ufaglært arbejdskraft. Til gengæld øges behovet for faglært bemanding inden for håndværksfagene og automationsfag mv. 

Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet tidligere.

Velfærdsaftalen giver medarbejdere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de har leveret 42 års hårdt og godt arbejde. Det betyder, at dygtige og erfarne faglærte medarbejdere forlader arbejdsmarkedet ”tidligt” og efterlader et endnu større behov for at tænke arbejdsplanlægning, bemanding og produktionsproces på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Alene i andet kvartal 2020 forlod 39.000 erfarne medarbejdere arbejdsmarkedet. Og Dansk Industri forventer, at yderligere 22.000 ”før tid” følger efter i 2022. Der skal findes erstatning for både hænder, kompetencer og erfaring.

Det har længe været synligt, at befolkningssammensætningen ændrer sig. Gruppen af ældre bliver relativt større, og som konsekvens heraf skal den yngre del af arbejdsstyrken forsørge den stadig voksende gruppe af ældre, der forlader arbejdsmarkedet til fordel for en velfortjent pension. Som det allerede er tilfældet inden for flere håndværksfag, vil der også i andre brancher og erhverv komme mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der mangler fortsat tilgang af unge, som har lyst til at påbegynde en håndværksuddannelse, hvor de ender ud som eftertragtede faglærte medarbejdere. Og endnu færre formår at afslutte uddannelsen, hvis de er hoppet ombord.

Mangel på faglært arbejdskraft

Færre unge vælger en erhvervsuddannelse.

I 2015 besluttede folketinget og arbejdsmarkedets parter, at det skulle gøres mere attraktivt at blive håndværker. Der er spændende udfordringer, gode beskæftigelsesmuligheder, gode lønninger og gode muligheder for at bruge hoved og hænder til noget praktisk. Der blev offentliggjort en målsætning om, at 25% af de kommende ungdomsårgange skulle ”motiveres” til at forfølge en håndværksmæssig karriere i danske virksomheder. I 2020 var der stadigvæk et godt stykke til indfrielse af den målsætning. Kun 20% har indtil videre forsøgt sig. Og fagskolerne har flere steder vanskeligt ved at fastholde de unge. 

Når der skal findes forklaringer på, hvorfor de unge ikke søger de håndværksmæssige uddannelser og erhverv, peges der ofte på det faktum, at:

  • De unge ikke længere lærer branchen at kende gennem f.eks. jobs som ungarbejdere.
  • Studievejlederne i folkeskolerne ikke har fornøden indsigt i, hvilke job- og karrieremuligheder branchen og det enkelte erhverv kan tilbyde.
  • Undervisningen i skolerne alt for ensidigt retter sig mod mere bogligt baserede uddannelser.
  • De unges forældre har akademiske ambitioner på podernes vegne.

Summen af disse forklaringer betyder under alle omstændigheder, at de unge mennesker fortsat ikke værdsætter de muligheder, en håndværksmæssig karriere og uddannelse tilbyder.

unge ind på arbejdsmarkedet

Mangel på arbejdskraft – især faglærte medarbejdere.

De senere år har der været talt og skrevet meget om optimering, grøn omstilling, byggesagsstyring og rekrutteringsproblemer. Men, fra vores stol, meget lidt om kulturen på byggepladserne. På tonen, der kan være ”hård men hjertelig, på de fysiske udfordringer – våde bukser og kolde fingre. Og på kravene til produktion, arbejdstempo og effektivitet, der drives frem af akkorder og krav til rettidighed sammen med en ledelsesform, der let kan kollidere med curlingforældrenes formning af de unge mennesker.

Hvis det skal lykkes at tiltrække flere unge ind i en erhvervsuddannelse og samtidig fastholde flere fra den anden ende af aldersskalaen på arbejdsmarkedet, ligger der en betydelig ledelsesopgave foran håndværksbranchen. I oktober 2019 skrev ”Solidaritet.dk”, at arbejdslivet for mange seniorer bliver mindre og mindre attraktivt, fordi arbejdsindsats og faglighed ikke længere anerkendes ud fra et håndværksmæssigt synspunkt. Medarbejdernes mulighed for at anvende deres praktiske faglighed er begrænset af regler, standarder og procedurer. Samtidig giver seniorerne udtryk for, at den faglige indsigt, der tidligere skabte kvalitet i ledelsen, ikke findes i samme omfang, fordi den nye leder ”møder med et regneark under armen i stedet for faglig indsigt”.

Når det er vanskeligt at fastholde seniorerne, og det endnu ikke er blevet tilstrækkelig interessant for de unge, at se bort fra gymnasierne og i stedet kaste sig over mere praktisk orienterede uddannelser, må det alt andet lige få konsekvenser for beskæftigelsen, produktionen og væksten i samfundet. Det bliver ganske enkelt svært at sikre en balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, og at enkelte brancher kommer i mangel på arbejdskraft.

Uddannelse, tilpasning og opkvalificering.

Der ligger en stor opgave i at få enderne til at mødes.  

  • De unge skal fristes til at springe ombord i en erhvervsuddannelse.
  • De ældre skal fristes til at blive længere på arbejdsmarkedet, måske ved at have mulighed for en gradvis udtræden.
  • Gruppen i midten skal have bedre muligheder for at ændre kurs undervejs i livet, og gennem voksenuddannelser omskoles eller opkvalificeres. På den måde kan der sikres et øget fagligt niveau, samtidig med at også gruppen af ufaglærte reduceres.

Fremtiden byder ikke på samme muligheder til de ufaglærte, og derfor er det en økonomisk forudsætning for fremtidig vækst og velfærd, at også ”restgruppen” aktiveres og uddannes. 

Hvis det skal lykkes, kommer det til at kræve brud på traditioner, ændrede ledelsesprincipper i forhold til både mennesker og procedurer. Formentlig også en anden måde at tænke ansættelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og til den enkelte virksomhed. Måske går vejen over muligheder for nedsat arbejdstid, fleksible arbejdstider, kortere ansættelser og en større accept af menneskers forskellighed. Både i forhold til formåen, baggrund og arbejdsmæssige interesser. 

Fremtidens fleksible og omstillingsparate arbejdsmarkedet.

Hos Procur tror vi på behovet for øget fleksibilitet og dermed øget efterspørgsel efter kvalificeret, midlertidig arbejdskraft. I takt med at kravene til effektivitet stiger, stiger også kravet til virksomhedernes tilpasningsevne og omstilling. Der skal optimeres både i forhold til ressourceanvendelse, energiforbrug og miljøpåvirkninger. Men også i forhold til drifts- og produktionsomkostningerne, hvor en af vejene kan være at reducere den faste bemanding og leje vikarer, når behovet for faglærte medarbejdere melder sig. 

Hører din virksomhed til dem, der har brug for at kunne tiltrække ekstra ressourcer. Eller har brug for en mere fleksibel arbejdsstyrke, så kan et vikarbureau være en god løsning. Det gode vikarbureau kender det marked, din virksomhed konkurrerer i og de faglige krav, der gælder i din branche. Og der er den fornødne indsigt i arbejdstidsbestemmelser, overenskomster, lokalaftaler og lønforhold, så dine vikarer bliver ansat på den rigtige kontrakt og får både den rigtige løn og de rigtige tillæg for deres arbejde.

Men et godt vikarbureau er ikke bare en leverandør af arbejdskraft. Et godt vikarbureau kan også være en samarbejdspartner, der kan dele indsigt og erfaring, som hjælper din virksomhed til at få størst mulig værdi og dermed vækst ud af samarbejdet.

Vil vide mere om de fordele, du kan opnå?

Kontakt os på +45 3215 1010

Del blogindlæg

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste blogindlæg

Lad os være din (ekstra) personaleafdeling.

Vi er til for dig, der gerne vil:

Kontakt os og hør om alle fordelene ved at være på forkant og samarbejde med et vikarbureau, der tager din virksomhed og dine opgaver seriøst.